Julehilsen fra Hella Gutmann Solutions
HGS_Signatur_XMas_2017_EN_1.jpg
 
 
Julehilsen fra Hella Gutmann Solutions
 
Julen nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør slutningen på 2017. Det er tid til at gøre status over året, og vi vil i den forbindelse gerne takke alle vores kunder for et hektisk og fantastisk år, hvor vi har kørt landevejene tyndt for at demonstrere nyt diagnoseudstyr samt assistere med det eksisterende.

Vi har ikke kun oplevet stor efterspørgsel på diagnoseområdet. Også de avancerede førerassistentsystemer har fået ekstra opmærksomhed fra værkstederne, der skal kunne servicere biler med disse systemer. Derfor vil udstyr, der kan kommunikere med bilernes førerassistentsystemer, blive helt uundværligt på værkstedet i fremtiden – noget vi glæder os til at fortælle endnu mere om i 2018.

Der hersker ingen tvivl om, at vi alle skal tillære os ny viden inden for moderne bilelektronik; i dag er nye funktioner og måden, der kommunikeres med bilerne på, under hastig forandring. Både et stigende antal styreenheder i bilen og den øgede størrelse på den tilhørende software vil give flere udfordringer for de frie værksteder i forhold til at kunne kommunikere med og programmere bilens elektronik. Det er en spændende fremtid, og vi mærker klart, at man forholder sig til den på værkstederne, når der tales om ”vores plads på markedet”.

Hos Hella Gutmann Solutions A/S har vi en lang tradition for at udvikle reparations- og servicedata til alle bilmærker og bilmodeller. Ud over vores dygtige medarbejdere er vores råmateriale de reparationsdata, som bilproducenterne stiller til rådighed. Adgang til disse data er livsvigtig både for os og resten af den frie del af autobranchen, for uden adgang til reparationsdata ville alle bilejere være tvunget til at køre til et mærkeværksted.

Uanset de dystre udsigter har vores dygtige frie værksteder før vist sig i stand til at kunne håndtere større udfordringer, hvad enten det har været ny elektronik eller en lovgivning, der påvirker dagligdagen på værkstedet. Både nu og i fremtiden ser Hella Gutmann Solutions det som vores vigtigste opgave at være med til at sikre kommunikationsadgang til bilens elektronik gennem moderne diagnose, kalibreringsudstyr samt ikke mindst den rette reparationsinformation i form af RMI-data. Så kan vores frie værksteder bedre følge med efterspørgslen i markedet og fortsat tage kampen op med mærkeværkstederne til gavn for bilejerne.

Trods julens og nytårets snarlige komme har vi ikke tænkt os at sætte farten ned hos Hella Gutmann Solutions. Netop nu er vi i fuld gang med at forberede nyheder inden for vores diagnoseområde og reparationsdata, og vi glæder os til at vise disse nyheder til vores kunder i starten af 2018.

Men inden da skal vi, traditionen tro, fejre julen og nytåret med familien og gode venner, nyde duften af lækre juleretter samt forventningens glæde hos de små og mærke roen, der helt naturligt falder over de fleste familier ved disse højtider. Derfor vil hele teamet hos Hella Gutmann Solutions ønske en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Vi glæder os til et fantastisk samarbejde i 2018!

På vegne af Hella Gutmann Solutions

Lars Bertz Thomsen
 
 
 
 
 
 
 
 
Hella Gutmann Solutions A/S
Lundborgvej 10
8800 Viborg, Danmark
  Company: +45 8660 2888
E-mail: info@hella-gutmann.dk
Web: www.hella-gutmann.dk
  CVR nr.:
87816613
Tilføj venligst info@dk-news.hella-gutmann.info til din adresseliste. Dette vil sikre, at du vil modtage nyhedsmails fra Hella Gutmann Solutions i fremtiden.

Ønsker du ikke længere at abonnere på nyhedsmails fra Hella Gutmann Solutions, kan du afmelde dig her.